Børnevaccinationer

BØRNEVACCINATIONSPROGRAMMET

Hvad er en vaccine?

En vaccination beskytter barnet mod alvorlige sygdomme, som skyldes bestemte virus eller bakterier. Når barnet vaccineres, danner det antistoffer, som beskytter på samme måde, som hvis barnet selv havde haft sygdommen. Hvis barnet senere udsættes for de bakterier eller virus, som det er vaccineret imod, vil kroppens immunsystem “huske” disse mikroorganismer og antistofferne kan straks bekæmpe dem.

Vacciner kan enten være såkaldte “dræbte vacciner” eller “levende vacciner”. Dræbte vacciner indeholder dele af dræbte virus eller bakterier, mens “levende vacciner” indeholder levende virus og bakterier i en svækket form.

Hvordan ser det danske børnevaccinationsprogram ud?

Pr. 1. Januar 2023

Alder	Børnevaccinationer	Børneundersøgelse
5 uger	Ingen	ja
3 måneder	Difteri-stivkrampe-kighoste-polio-Hib + PCV7	nej
5 måneder	Difteri-stivkrampe-kighoste-polio-Hib + PCV7	ja
12 måneder	Difteri-stivkrampe-kighoste-polio-Hib + PCV7	ja
15 måneder	MFR 1 (paraply-vaccine 1)	nej
2 år	Ingen	ja
3 år	Ingen	ja
4 år	MFR 2 (paraply-vaccine 2)	ja
5 år	Difteri-stivkrampe-kighoste-polio	ja
12 år	Vaccination med tre stik mod human papillomavirus (HPV) > 18 år: Ikke-immune kvinder tilbydes vaccination mod røde hunde i form af MFR-vaccine.	nej

PCV7 betyder konjugeret pneumokokvaccine, der dækker mod 7 af pneumokok-bakterietyperne. Vaccinen blev introduceret i oktober 2007.

Forkortelser:

• Hib- : Vaccination mod bakterien hæmophilus influenzae type b, der blandt andet kan forårsage meningitis (hjernehindebetændelse) og epiglottitis (betændelse i strubelåget).
• MFR: Vaccination mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, også kaldet paraply-vaccine.
• HPV: Vaccination mod human papillomavirus, der især medfører livmoderhalskræft.

Vaccinationerne gives her i praksis. Vaccinationerne ved fem måneder, 12 måneder og fire år gives i forbindelse med børneundersøgelsen.

Hvorfor er det vigtigt, at barnet vaccineres?

Vaccination beskytter det enkelte barn mod at få sygdomme, der kan være alvorlige og give varige skader, og i værste fald medføre dødsfald. Hvis man for eksempel ikke vaccinerede mod mæslinger, ville der være 10-100 dødsfald og 50 – 100 tilfælde af hjernebetændelse, for hver 100.000 børn, der ikke blev vaccineret.

Nogle vaccinationer beskytter ikke blot barnet selv, men også andre. For eksempel giver man i dag en revaccination mod kighoste i femårs-alderen. På det tidspunkt er kighoste ikke så farlig for barnet selv, men hvis det får kighoste kan det let smitte små søskende eller andre spædbørn, som endnu ikke er blevet vaccineret og for hvem, kighoste kan være livstruende.

Endelig er det betryggende for voksne kvinder, som bliver gravide, at være sikre på, at de er immune overfor røde hunde, fordi denne sygdom kan give fosterskader, hvis man får den i løbet af graviditeten. Tidligere var mange i tvivl om de faktisk havde haft røde hunde, men hvis man er vaccineret, er man sikker på at være immun. Kvinder over 17 år, som ikke har nået at få MFR-vaccine, fordi den først blev indført i 1987, tilbydes derfor gratis vaccination mod røde hunde. Vaccinen gives i form af MFR-vaccine.

Nogle forældre er meget bekymrede for eventuelle bivirkninger ved vaccinerne. Her er det vigtigt at huske, at bivirkninger til vacciner er 100 – 1000 gange så sjældne og mindre alvorlige end de følgetilstande, som sygdommene selv giver.

Skal børn med feber vaccineres?

I tilfælde af feber udskydes vaccinationen. Almindelig forkølelse uden feber er dog ikke nogen hindring.